Begravelse / bisættelse

Når man mister et menneske, man elsker, har man brug for trøst og tryghed. Brug for plads til tro, tvivl og fortvivlelse. I kirken er der plads til alt det.

En kirkelige begravelse eller bisættelse er pårørendes afsked med den døde med det kristne budskab om opstandelse som rammen. Her kan man mindes det liv, der er levet, sige tak og få sat ord på de mange følelser. Og først og fremmest kan man være fælles om sorgen og håbet.

Det skal du gøre

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

Når en person dør, skal de pårørende anmelde det til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl.

De pårørende skal desuden tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå og valg af kirkegård. De pårørende kan anmode om begravelse eller ligbrænding på www.borger.dk (under punktet 'sundhed og sygdom' klikker man videre til 'dødsfald og begravelse'). Oftest tager de pårørende imod bedemandens tilbud om at varetage dette.

Samtale med præsten

Før begravelsen har de pårørende en samtale med præsten, hvor man sammen forbereder begravelsen. Man snakker om ønsker, vælger salmer og aftaler alt det praktiske. Måske har afdøde selv bestemt, hvordan han/hun gerne vil have det. Måske har de pårørende nogle ønsker. Ellers finder I ud af det sammen. Præsten vil også gerne høre lidt om den afdøde.

Samtalen er også et godt sted at snakke om sorg, frustration, taknemmelighed og alle de andre følelser, der dukker op i forbindelse med et dødsfald. Husk at præsten også er der for at støtte og lytte. Han er faktisk uddannet til det, og det kan være rart at snakke med en, der ikke selv har en masse følelser i klemme, men samtidig ved, hvordan man har det.

Også før et dødsfald, er man meget velkommen til at kontakte præsten. Den sidste tid kan være en vanskelig tid for både den døende og pårørende. Og det kan være godt at dele dette med en præst. Det kan være, at den døende gerne vil tale om sit liv, om at skulle dø, om salmer til begravelsen eller andet. Der er også mulighed for at holde andagt eller altergang i hjemmet eller på sygehuset. 

Sådan foregår begravelsen/bisættelsen

Begravelsen starter i kirken med bøn, salmer, tekstlæsning og en tale/prædiken, hvori der som regel indgår en beskrivelse af afdødes liv. Hvis I har specielle ønsker til salmer og forløb, kan det afklares ved samtalen med præsten. Se her en liste over salmer, der egner sig begravelser og bisættelse.  

Ved både begravelse og bisættelse er jordpåkastelsen central. Præsten kaster tre gange jord på kisten, mens afdøde tiltales med ordene ”af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jorden skal du igen opstå”. De tre håndfulde jord symboliserer bevægelsen: Liv – død – liv.

Hvis afdøde skal begraves, sker jordpåkastelsen, når kisten er sænket i graven. Hvis afdøde skal brændes, sker jordpåkastelsen i kirken.

En begravelse afsluttes med, at kisten sænkes i jorden på kirkegården, mens en bisættelse afsluttes med, at kisten køres til krematoriet, og senere ved nedsættelsen af urnen.

Både Gunderup, Nøvling og Gistrup Kirker har en kirkegård, der ligger i forbindelse med kirken.

Du kan læse mere om, hvad en kirkelig begravelse/bisættelse er på Folkekirken.dk - klik her