onsdag23okt2019

Islams udfordring til folkekirken

onsdag23okt2019 kl. 19:00 - 21:30

I Gistrup Kirke onsdag den 23. oktober 2019 vil Steen Skovsgaard, tidligere sognepræst i Gellerup Sogn, og biskop i Lolland-Falsters Stift, holde foredrag om islams udfordring til folkekirken samt om sit phd-projekt om dommedag i islam og kristendommen. 

Mødet er et fælles sognemøde for Gunderup, Nøvling og Gistrup sogne.

Steen Skovsgaard var i 26 år sognepræst i Gellerup Sogn, v. Århus hvor ca. 2/3 er muslimer. Det gav ham anledning til at gøre sig både tanker og erfaringer vedr. mødet mellem muslimer og kristne. Nogle af disse er samlet i bøgerne: ”De fremmede her I altid hos jer” og ”Kristendom og Islam” og senest i bogen: ”Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?”.

Steen Skovsgaard har – også efter han blev biskop - skrevet flere artikler og kronikker om aktuelle emner om mission og forholdet mellem islam og kristendom. September 2017 påbegyndte han et phd-studium om dommedag i islam og kristendommen – en sammenlignende analyse, med særligt henblik på religionsmødet.

I sit foredrag vil Steen Skovsgaard komme ind på den udfordring, som islam medfører for dansk kultur og en dansk folkekirkelig sammenhæng, samt redegøre for hvilke forskelle der er imellem kristendom og islam, herunder naturligvis synet på dommedag.