Gistrup Kirkes historie

Gistrup Kirke er tegnet af arkitekt Holger Jensen, København. Hans idé var at skabe en landsbykirke i moderne tilsnit, som skulle afløse en trækirke, som blev benyttet fra 1975. Grundstenen blev nedlagt den 21.april 1985 af kirkeminister Mette Madsen. Den nye kirke blev indviet palmesøndag den 23. marts 1986 af biskop Henrik Christiansen. Ved indvielsen deltog også biskop Johannes Johansen, Helsingør, som til lejligheden havde skrevet en salme til Gistrup Kirke.

Tilbygningen med menighedslokaler, kontorer og graverfaciliteter samt kapelbygningen uden for kirkens hovedindgang er ligeledes tegnet af arkitekt Holger Jensen. Disse bygninger blev indviet den 24.november 1996.

I tårnet hænger 2 klokker. Den ældste er fra 1976. Den er skænket af menigheden til Gistrup Kirke og bærer inskriptionen "Herrens ord varer evigt". Den yngste er fra 1985 og bærer inskriptionen "Gud er kærlighed". Klokkerne er begge fremstillet af firmaet Paccard i Frankrig og er nøje afstemt med klokkerne i nabo-kirkerne Nøvling og Sdr. Tranders.

Kirkerummet præges først og fremmest af det store alterbillede (4,75m x 1,25m), som er vævet af Berit Hjelholt, Vust. Billedets motiv: "Opstandelse! Forår! En alt favnende kærlighed, der kommer os i møde i Jesus. Et pinsebudskab".

På prædikestolen ses hendes andet billede, som er inspireret af bespisningen i ørkenen af 5000 mennesker med 2 fisk og 5 brød. Ulden til de vævede billeder stammer fra kunstnerens eget fårehold og hun har selv forestået indfarvningen med naturfarver.

Alterbordet er udført i granit og tegnet af kirkens arkitekt, Holger Jensen.

På alteret ligger en gammel bibel fra 1824, der er skænket til Gistrups beboere af Det Stistrupske legat i 1852. Bibelen skulle gå på omgang hos stedets beboere en uge ad gangen.

Kirkesølvet: Krucifix og lysestager er udført i sølv af guldsmed Bent Exner, Kås. Krucifixet er udført i sølv med lueforgyldning på hvælvede "kløverblade" i de fire korsarme og med triptykon i midten. Dette triptykon forestiller i midten Golgatha med den lidende Kristus, på den venstre fløjdør Jesu fødsel og på den højre fløjdør den opstandne Kristus med den tomme grav i baggrunden. Den lukkes i fastetiden på samme måde, som man gjorde det med de trefløjede altertavler. Alterkalk og disk er også udført i sølv og har tidligere tilhørt Nøvling Kirke. Oblatæsken er en gave fra Gunderup Menighedsråd.

Døbefonten er ligeledes tegnet af kirkens arkitekt.

Den symboliserer gennem sin trekantede form treenigheden. Dåbsfad og spand er tegnet og udført i messing af guldsmed Bent Exner.

Gistrup Kirke har 4 messehageler: En grøn, som stammer tilbage fra den gamle kirke, og en hvid, som ved kirkens indvielse blev givet af håndværkerne. Begge disse er fremstillet af Vævergaarden, Tylstrup. Desuden har kirken en violet og en rød, som begge er fremstillet af Mette Oxholm, Århus.


Til venstre
 for indgangen til kirkerummet hænger et krucifix, som udgjorde alterbilledet i den gamle trækirke. Krucifixet, der er udført af arkitekt Poul Brøgger, Fjellerad, er benyttet som motiv på den violette messehagel. Går man forbi krucifixet og til venstre, vil man ved døren til konfirmandstuen se et keramikmaleri udført af kunstneren Kirsten Thellefsen, Gistrup. Titlen på billedet er "Messias". Meget á propos forestiller det Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag


Orglet i kirken er bygget af Marcussen & Søn, Åbenrå. Udformningen af orglet er blevet til ved samarbejde mellem kirkens arkitekt og orgelbyggerfirmaet. Orglet, som blev indviet i 1988, har 15 stemmer:

Hovedværk:

principal 8'

rørfløjte 8'

oktav 4'

oktav 2'

sesquitaltera (2 kor)

mixtur (3-4 kor)

trompet 8'

 

Brystværk:

gedakt 8'

rørfløjte 4'

gemshorn 2'

quint 11/3'

dulcian 8'

Pedal:

subbas 16'

spidsfløjte 8'

fagot 16'

Koblinger:

H+B, P+H, P+B, P+B4'

Kirkegården, der er beliggende øst for kirken, blev indviet den 11. juli 1993. Den er tegnet af landskabsarkitekt Søren Bøgeskov.

Den er delt op i 5 områder:

1. afdeling: Plænegravplads med plade.

2. afdeling: Urnegravplads

3. afdeling: Urnegravplads

4. afdeling: Kistegravplads 

5. afdeling: Plænegravplads med plade og Anonym gravplads.

Alterbordet og altersølv
Krucifiks af Poul Brøgger, brugt i den gamle trækirke
"Messias", keramikmaleri af Kirsten Thellefsen, Gistrup
Kirkerummet
Døbefont
Prædikestolen

Gistrup kirkes mission!

Gistrup Kirke har en mission! Den kan du læse her.


Vedtægter for kirkegården

Du kan læse vedtægterne for Gistrups Kirkegård her.


Lysgloben

Siden 2014 har vi haft en  lysglobe i Gistrup Kirke. En lysglobe er spækket med symbolik. I midten står stort lys, et såkaldt Kristuslys - det symboliserer Jesus Kristus, der om sig selv sagde, at han var »verdens lys«. I en krans rundt om globen små lysholdere, der hver kan rumme et fyrfadslys. Kransen hele vejen rundt kan symbolisere, at Kristus omspænder hele verden med sin kærlighed!

   Kristuslyset er tændt i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger og enhver, der kommer i kirken, er velkommen til at benytte lysgloben.

   Alle er velkomne til at benytte lysgloben, også på hverdage i kirkens åbningstid. Man tænder sit eget lille lys ved Kristuslyset og anbringer det i en af de små lysholdere. Man kan tænde et lys og bede en stille bøn - eller bare opleve stilhed og ro midt i en fortravlet eller presset hverdag. 

   Brugen af lysglober eller andre lysbærere i danske folkekirker er en ny skik. Inspirationen med lysgloben kommer fra Sverige og er altså ikke en katolsk tradition, som nogle vil mene.