Dåb

Dåb kirker finder som regel sted ved søndagens (helligdagens) gudstjeneste. Desuden tilbydes dåbsgudstjenester nogle lørdage i løbet af året. Tid og sted for disse fremgår af gudstjenestelisten - se her. Kontakt kirkekontoret for yderligere info. 

Man bliver optaget i den kristne menighed ved dåb. Det er en festdag i kirken, hver gang der er dåb. Man bliver døbt på den kristne tro, og har troen med sig i bagagen resten af livet.

De fleste dåb i Folkekirken er barnedåb. Ved barnedåb svarer forældrene (eller en fadder) for barnet. Man kan sige, at dåben er en gave fra Gud til barnet, og forældre eller faddere siger et 'ja tak' til gaven på barnets vegne. Dåben foregår som en del af en gudstjeneste.

Dåb aftales med kirkekontoret, tlf. 98 33 35 52. Har man spørgsmål er man altid velkommen til at kontakte en af præsterne. Forud for dåben har forældrene en samtale med præsten.

Ved dåb af unge eller voksne er det naturligvis dåbskandidaten selv, der svarer ja til den gave, som den kristne tro er. Hvis man ønsker dåb som ung eller voksen, kontaktes kirkekontoret eller en af præsterne. Se mere her om voksendåb 

Faddere
En fadder er vidne til dåben og er med til at støtte, at barnet vokser op i den kristne tro. Nogle går i kirke med barnet. Andre markerer dåbsdagen, synger salmer eller læser bibelske fortællinger. Før dåben skal I vælge mindst to og højst fem faddere til jeres barn. Fadderne skal selv være døbt. I skal oplyse faddernes navne og adresser til kirkekontoret eller præsten. Gudfaderen eller gudmoderen er den person, der bærer barnet til dåben. Det er oftest en af forældrene, der bærer barnet til dåben, men det kan også være en af fadderne.

Traditioner
I vores kirker giver vi en børnebibel som gave, når et barn bliver døbt.
Vi tænder også et dåbslys ved dåben, som I får med hjem, og som man f.eks. kan tænde hvert år på barnets dåbsdag.

Sådan foregår dåben

Dåbsbarnet bæres ind ved gudstjenestens begyndelse og deltager i gudstjenesten sammen med resten af menigheden. Når det er blevet tid til selve dåben, går forældrene med barnet og fadderne frem til døbefonten. Børn blandt dåbsgæsterne bliver også opfordret til at komme med op til døbefonten, så de kan se, hvad der sker.

Præsten starter med at bede en bøn. Den bliver efterfulgt af dåbsbefalingen og beretningen om ”Lad de små børn komme til mig”. Så taler præsten direkte til barnet, og tegner kors for ansigt og bryst som tegn på, at barnet nu hører til hos Gud.

Derefter kommer vi til den del, hvor den der bærer barnet skal sige noget.

  • Præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”. Den, der bærer barnet, svarer.
  • N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? - Ja!
  • Tror du på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber? - Ja!
  • Tror du på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde? - Ja!
  • Tror du på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv? - Ja!
  • Vil du døbes på denne tro? - Ja!

Præsten øser lidt vand på barnets hoved tre gange – for Gud, søn og Helligånd – og velsigner barnet.

Til sidst holder præsten en kort tale til forældrene og fadderne om deres forpligtelser som vidner til dåben og de nærmeste til at fortælle barnet om dåben og oplære det i den kristne tro.

Folkekirkens dåbsritual i sin helhed kan ses her eller i Den Danske Salmebogs tekstdel.

Efter dåben fortsætter gudstjenesten. I går som dåbsfamilie ud af kirken sammen med præsten under postludiet.

Hvis I har brug for det under gudstjenesten, er der mulighed for at gå ud i et lokale, hvor I kan trøste, skifte ble eller hvad der nu er brug for med sådan en lille størrelse.

Mere om dåb

Du kan se mere om dåb på Folkekirken.dk - se her

Her kan du læse om dåb af voksne, dåbens symboler, nøddåb, faddernes opgave mm.  

Navnet
Barnet skal navngives senest 6 måneder efter fødslen. Det kan ske i forbindelse med dåben, hvor du til dåbssamtalen fortæller præsten, hvad barnet skal hedde. Hvis barnet ikke skal døbes, eller det skal navngives før dåben, skal du anmelde navnet på www.borger.dk

Hvad skal barnet hedde
Det er en stor beslutning at vælge et navn til sit barn. Måske har I tænkt på navne længe inden, jeres barn blev født, men da I så så ham/hende, var navnet helt forkert. Eller måske gav det helt sig selv, hvad den lille skal hedde. Man må ikke kaldt sit barn hvad som helst – det sørger navneloven for. På Familiestyrelsens hjemmeside kan du finde en liste over godkendte fornavne.